Forår og familiehygge

Anemoner forårsdekoration - www.vangelyst.dk

Det er så skønt når man kan begynde at plante krukker til med de første forårs- og sommerblomster. Det fik jeg gjort den anden dag og nu står de og pynter på bænken ved fordøren.

Stedmoderblomster og perlehyacinter - www.vangelyst.dk

I dag har det været virkelig dejligt vejr! Mildt og friskt på samme tid. Min plan var egentlig plante lidt mere i køkkenhaven, men det nåede jeg aldrig.

I eftermiddags havde jeg nemlig besøg af min mor og søster som hjalp med at slagte en hane. Senere på eftermiddagen kom min svigerinde og min niece sammen med min fætter for at se kyllinger og få en kop kaffe – og til aften mine to dejlige mostre og min anden fætter for at spise aftensmad.

Det har været dejligt at se så meget af familien i Påsken – min søster og ene fætter bor nemlig i København – min anden fætter i Belgien og min moster Kirsten bor i Australien.

Sommerblomster - www.vangelyst.dk

Det er skønt at det er muligt at samles – og jeg nyder virkelig at have besøg <3

Påskekyllinger

påskekylling daggammel Orpington - www.vangelyst.dk

Påskekyllinger… det kan man da vist godt kalde mine små nye kyllinger. Jeg hentede dem i tirsdags efter arbejde – var lidt spændt for har aldrig haft små kyllinger før. Men det er gået rigtig fint – de spiser og drikker og jeg kan se at de allerede er vokset.

I dag er de præcis en uge gamle – det er lidt vildt at tænke på at de kan klare sig selv med de samme de kommer ud af ægget, hvis bare de har en varmelampe og ellers får mad og vand. Jeg har købt 8 stk. og nu er jeg spændt på at se, hvor mange høner og hvor mange haner der er – de er alle tværstribede Orpington, som de andre jeg har.

påskekylling Orpington - www.vangelyst.dk

Ud over at “lege” med kyllinger  – har jeg været i køkkenhaven det meste af dagen, hvor jeg har fået lagt kartofler og sat løg, i eftermiddags kom min søster forbi og vi har hygget og snakket. Senere fik jeg besøg af en veninde og vi har også sludret og drukket the – så hyggeligt.

I weekenden skal vi være hjemme – og jeg er nok at finde i haven, hvis vejret tillader det 🙂

Forårs-stilleben

Stilleben med fuglehus - www.vangelyst.dk

I dag kom jeg lidt tidligere hjem fra arbejde – lang historie kort: Karl slog sit ben først på dagen, så jeg måtte hente ham og køre ham hjem. Jeg blev nødt til at køre tilbage på arbejde, da jeg havde et møde senere. Alma kunne ikke tage bussen selv hjem så jeg tog lidt før fri for at kunne hente hende, da hun havde fri fra skole. Det gode ved det hele var at jeg kom lidt tidligere hjem – og at det arbejde jeg ikke nåede at gøre færdig på arbejdet kan laves i aften – så kunne jeg nemlig nå at få ordnet lidt udenfor i eftermiddags.

Udendørsdekoration forår - www.vangelyst.dk

Det blev til dette lille forårs-stilleben uden foran stalden. I morgen skal vi holde Alma’s fødselsdag for familien, så jeg må vist i gang med lidt forårsrengøring indendøre i morgen – selvom jeg meget hellere ville være udenfor 🙂

metalkrone med fransk lilje - www.vangelyst.dk

Denne krone i rusten jern med en fransk lilje på toppen har jeg fået at min onkel – han samler nogen gange lidt “skrammel” sammen til mig og i bunken var denne lille skønhed. Hvor er det bare fantastisk at få sådanne gaver 🙂

Håber i alle får en rigtig dejlig weekend.

ENGLISH: Today I got off from work a bit earlier and therefore I had time to be outside during the afternoon. I made this little arrangement in front of the stable. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Haven lige nu – i lilla nuancer

lilla tulipaner - www.vangelyst.dk

Det hele begynder at blomste lige så stille. Lige nu er tulipanerne rigtig flotte – se lige engang på disse med fine tulipaner flossede kanter. Er de ikke ret flotte?

Sidste år startede jeg et projekt med at samle farvenuancer i de forskellige bede. Jeg har et bed i et pink/lilla – et gul/orange og et blåt bed – meeen allerede nu kan jeg se at nogle af tulipanerne har en lidt anden farve end på billedet der var på pakken, så de skal flyttes.

Foran havehuset har jeg besluttet at lave et hvidt bed – jeg har allerede samlet lidt hvide stauder – men der skal bruges en del flere, så jeg må på jagt hos naboer, venner og familie 🙂 Du kan se mere om havehuset HER.

lilla staude www.vangelyst.dk

lilla rhododendron www.vangelyst.dk

lilla rhododendron ww.vangelyst.dk

Inden længe blomstrer alle vores rhododendron også – og de første er allerede sprunget ud. Så det er bare med at nyde de fantastiske blomster så længe det varer…

lilla syren www.vangelyst.dk

Så er der også lige de flotte syrener, som også snart springer ud – åhh, det er en af mine favoritter!

ENGLISH: My garden right now in purple shades. I love this time of the year when the flowers start to bloom. Last year I started a little project where I made the beds in different colours – I cannot wait to see if I have placet the flowers correct or if I have to move some of them 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst