Fotosjov med Karl og Alma

I dag har jeg brugt det meste af eftermiddagen på at øve mig på at fotografere og har fået hjælp af en god kollega, som også er vild med at tage billeder og i øvrigt meget dygtig!

Jeg havde lokket Alma og Karl til at være modeller – teenageren på 15 år gad ikke…

Fotografering Alma og Karl naturligt lys - www.vangelyst.dk

Der kom både gode og mindre gode billeder ud af det – og her er et udpluk af dem jeg bedst kan lide. Men vigtigst af alt så fik jeg selv lært noget og har nogle ideer til andre ting jeg skal prøve. Et nyt objektiv står også på ønskesedlen (emoji med abe der holder sig for øjnene) he he…

Fotografering Alma og Karl naturligt lys - www.vangelyst.dk

Fotografering Alma og Karl naturligt lys - www.vangelyst.dk

Fotografering Alma og Karl naturligt lys - www.vangelyst.dk

Fotografering Alma og Karl naturligt lys - www.vangelyst.dk

Fotografering Alma og Karl naturligt lys - www.vangelyst.dk

Fotografering Alma og Karl naturligt lys - www.vangelyst.dk

Fotografering Alma og Karl naturligt lys - www.vangelyst.dk

Stjerneskud

Fotografering af stjernehimmel-mælkevejen - www.vangelyst.dk

Exif: f / 3,5 – Iso: 1600 – 25 sek. – 18mm
Udstyr: Nikon D5200 – Nikon 18-55mm f / 3.5-5.6

Jeg elsker at være sent oppe og gå en tur udenfor om natten – det er så fantastisk at føle en mild brise, dufte hyhøstet halm og lytte til raslende blade i træerne. Det er endnu mere fantastisk, når himlen er oplyst af blinkende stjernerne. Når man kigger op i det uendelige, og alligevel bliver mindet om hvor kort livet er, og hvor meget vi skal huske at sætte pris på hinanden og de små ting i livet.

I sidste uge var der de mest fantastiske stjerneskud på himlen. Jeg har egentlig aldrig oplevet stjerneskud før. Har nok ikke lige været tålmodig nok eller bare ikke været ude på det rigtige tidspunkt.

Men i sidste uge kunne man slet ikke undgå at se stjerneskud, hvis man bare lige gad kigge op mod himlen i et par minutter.

Den første nat lå jeg ude på solvognen på terrassen i et par timer godt pakket ind tæpper og kiggede op på himlen. Smilede for mig selv hver gang jeg så et stjerneskud fare hen over himlen og aftalte med mig selv, at jeg bare lige skulle se et stjerneskud mere, så gik jeg i seng… Det sagde jeg til mig selv mange gange, så det blev altså lidt sent 🙂

Natten til torsdag var der igen den flotteste stjernehimmel, så jeg besluttede mig for at tage kameraet med ud og forsøger at fotografere stjernerne og Mælkevejen, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Det er kun månen jeg har fotograferet om natten. Det var ikke let – men med det udstyr, jeg har (Nikon D5200) – Jeg er faktisk ret godt tilfreds. Lidt redigering efterfølgende hjælper også på det.

Jeg skal helt sikkert ud og øve mig igen når der igen er stjerne at se på himlen.

Lidt info om fotografering af stjerner:

Man skal finde et sted, hvor der ikke er nogen lysforurening fra gadelygter, lysskilte osv. Man skal derfor gerne ud på landet… Månen skal heller ikke være fremme, da den også kan give for meget lys.

Man skal bruge et stativ og en fjernudløser eller timeren på kameraet. 

Brug et vidvinkelobjektiv eller et objektiv med en kort brændvidde gerne mellem 14-18 mm. På den måde får man mere af nattehimlen med og kan bruge en lidt længere lukketid.

Vælg objektivets laveste blændetal, så der kommer så meget lys ind som muligt.

Fokuser manuelt på ’uendelig’. Især med zoomobjektiver kan det være lidt svært at få stjernerne skarpe – så man må prøve sig lidt frem. For mig virker det at sætte fokus til uendeligt (ikon med en sløjfe på mange objektiver) og så skrue lidt tilbage igen (meget lidt).

Skru ISO-værdien så højt op, som kameraet kan håndtere, uden at lave for meget støj (grynet foto).

Til sidst skal man vælge den rette lukketid, der som hovedregel er mellem 25-30 sek. Det er dog også afhængig af hvilket kamera man har – og hvilket objektiv man bruger. Jeg har derfor som nybegynder downloadet en app til min telefon, der hedder “Dark Skies”. Her kan man hurtigt indtaste hvilket udstyr man bruger og derefter få den anbefalede lukketid. Grunden til at man ikke må få for lang lukketid er, at så kommer der star star trails – dvs. hvor stjernerne løber pga. jordens rotation.

Når man så har taget en masse billeder skal de redigeres – eller fremkaldes. Jeg fotograferer altid i RAW, for så kan man fremkalde mange af de detaljer, der ligger i billedet – men som ikke er synlig ved første øjekast.

Her er et godt link med tips til fotografering af stjerner og stjerneskud – og her er et link til redigering af Mælkevejen i Photoshop.

Lidt billeder fra Instagram

For tiden når jeg bare ikke ret meget her på bloggen – jeg har faktisk en masse billeder liggende på mit kamera som jeg gerne vil have lagt ing og skrevet et par indlæg til… Men så langt er jeg bare ikke lige kommet endnu.

Egentlig får jeg heller ikke lagt ret mange billeder ind på Instagram – men det er trods alt lidt hurtigere, da jeg tager alle billederne på Instagram men min mobil.

Her er lidt fra de sidste par uger:

20140403-220729.jpg
1. Købte en notesbog i Søstrene Grene med et smukt billede af en ulv.

2. Paleo vafler til morgenmad og et gammelt blad med inspiration til havehuset.

3. Den anden morgen var det helt fantastisk tåget. Elsker morgener som denne og kørte en kæmpe omvej da jeg skulle på arbejde.

4. Paleo grød… Faktisk min favorit morgenmad i øjeblikket! Opskrift kommer snart 🙂

5. Dejlige tulipaner – glæder mig til de også snart blomstrer i min have.

6. Solnedgang på en skyfri himmel – så smukt.

7. Vi har fået nye høns. Ræven tog jo alle vores dejlige høns for nogle uger siden. De nye høns er ikke så produktive endnu – der er kun 1-2 æg om dagen…

8. Endnu en dejlig solnedgang. Man bliver helt afslappet efter en lang og travl dag når det slutter så smukt.

9. Paleo omelet til morgenmad også en af mine favoritter, som jeg vist også har lavet flere indlæg om.

Nu er det snart weekend! Jeg glæder mig – synes det har været en travl uge… I morgen eftermiddag håber jeg at få plads på Easy Line MaxPuls (mega hård pulstræning) og bagefter mavetræning. Når det er overstået starter weekenden for alvor – jeg håber vejret bliver godt lørdag så jeg kan komme i haven og søndag skal vi til fødselsdagsbrunch på Cafe Nicolai hos min dejlige moster. Det kan da kun blive en god weekend!

ENGLISH: Here are some pictures from the last couple of weeks on Instagram. Press translate in the top menu to read the text in English.

Min seneste uge i billeder på Instagram

20140314-220351.jpg
Jeg har holdt en lille pause fra Instagram – både fordi jeg ind imellem synes det stjæler lige rigeligt af min tid, men også fordi jeg simpelthen bare har følt, at jeg ikke kunne finde ud af at tage billeder, jeg havde lyst til at lægge op.

Men når jeg er på Instagram bliver jeg også enormt inspireret – både i forhold til at sætte pris på de små øjeblikke, til fotografering af nye motiver, boligindretning – men også i form af motivering til at spise sundt og træne.

Tidligere tog jeg næsten kun naturbilleder – men nu veksler jeg lidt mellem hverdagsting, stilleben og selvfølgelig stadig masser af solnedgang, morgendis og heste 🙂 På den måde har jeg lidt mere frie tøjler til at vise det jeg lige har lyst til.

1. Solnedgang – udsigten fra kontoret i vores hus.

2. Morgenmad sidste weekend – paleo æggekage, the og gamle blade med inspiration til haven. Så skønt!

3. På vej hjem – ja, vi bor på landet!

4. Ranunkler – elsker bare de smukke blomster. Nok mine ynglings næst efter pæoner.

5. Alma med en af vores søde dværghøns. Desværre kom ræven sidste fredag mens vi var på arbejde – og tog dem alle sammen… Suk – det var virkelig sørgeligt.

6. Æg! Fra hønsene – og de små dværghøns var endda lige begyndt af lægge æg igen…

7. En dejlig morgen – elsker silhuetter af nøgne træer.

8. Vintergækker fra min farmor. Fik en stor spandfuld af hende, som nu er blevet plantet i min have.

9. Solopgang i går morges – og en lille træt hest. Er ude og tjekke ved dem hver morgen – også et af de øjeblikke jeg virkelig nyder, selvom jeg har lidt travlt om morgenen.

Hvis du vil følge mig på Instagram @vangelyst – det kunne være hyggeligt!

Denne weekend skal gå med at holde fødselsdag for Alma i morgen eftermiddag og venner til morgenkaffe på søndag. Ind imellem håber jeg at få tid til at komme lidt i haven, hvis vejret er nogenlunde.

ENGLISH: Here is my week in pictures from Instagram. Feel free to follow me – my name is @vangelyst. Press translate in the top menu to read more about what happened lately.

Godt Nytår! // Happy New Year

Godt nytår 2014 happy new year 2014

Så er vi allerede gået ind i et nyt år – hvor tiden dog flyver af sted!

Vi fejrede nytår sammen med nogle gode venner og en masse børn. Det var rigtig hyggeligt. Meget stille og roligt – men med masser af snak, pjat og grin 🙂

Værtinden stor for hovedretten og det andet hold venner havde den lækreste isdessert med. Jeg var kommet til at tilbyde at tage kransekage med til kl 24… Selvom jeg ALDRIG har lavet kransekage før! Skulle jeg måske lige have tænkt på noget før. Nå – men den smagte super godt… den så bare ikke særlig pæn ud! Den der glasur levede sit helt eget liv – og jeg blev mere og mere irriteret efterhånden, som jeg ikke kunne få det til at lykkedes 🙂 Nå – men skidt pyt, den smagte som sagt godt. Så må jeg jo bare lige øve mig til næste gang.

For mig er der sket en masse i 2013 – noget af det der har betydet mest er nok at jeg i foråret tabte mig ca. 10 kg efter jeg startede med at følge stenalderkost-principperne og dykke en del motion. Nu gælder det så om at holde ved… og det er ikke altid let! Jeg skal love for at man hurtig taber formen, hvis den ikke bliver holdt ved lige – og kiloene kan også hurtigt komme på, hvis jeg ikke tænker mig om.

Nytår 2013 nina

2013 var også året hvor jeg endelig fik mig taget sammen til at starte en blog – noget jeg har taget tilløb til i flere år – det er tidskrævende, men også sjovt og spændende. Samtidig synes jeg det er fedt at have en slags kombineret dagbog, kogebog, inspirationstavle og fotoalbum.

I 2013 fik jeg også mit første “rigtige” kamera – et spejlreflekskamera som jeg havde ønsket mig meeeget længe!

En af dagene tror jeg at jeg vil lave et lille tilbageblik på året der er gået – det er altid sjovt at se “gamle” billeder – nogle har man næsten allerede glemt.

Her er lidt flere billeder fra vores nytårsaften.

Nytår 2013 collage børn

Børnene hyggede sig både inden- og udenfor!

Nytår 2013 collage Ulrik

– og det gjorde vi voksne i øvrigt også!

Godt Nytår!!

ENGLISH: We celebrated our New Years Eve together with good friends and a lot of children. We all had a great time. For me 2013 was the year where I finally succeded in loosing weight after I started on Paleo diet and joined the gym… I also started the blog – something I have wanted for a long time. You can read the whole text in English – if you press “translate with google” in the top menu.

Happy New Year!!!

Nina Jochumsen / Vangelyst

Portræt – Portrait & Lifestyle workshop med Christina Greve

Alma portrait Christina Greve workshop  Alma-portrait-collage-Christina-Greve-workshop-2

Alma-portrait-collage-Christina-Greve-workshop-3

Alma portrait collage Christina Greve workshop

Alma-portrait-collage-Christina-Greve-workshop-4

Jeg har tidligere skrevet om det foto kursus, jeg er i gang med i øjeblikket. Jeg er kommet lidt bagefter… Heldigvis gør det ikke så meget for det hele foregår on-line, så jeg har jo hele tiden adgang til alt materialet…

I forrige uge uge var emnet portræt fotografering – og hjemmeopgaven var at øve sig i at tage portrætfotos. Det er der kommet denne lille serie ud af med Alma 🙂

ENGLISH: Photos of my daughter Alma for the Portrait and Lifestyle workshop with photographer Christina Greve.

Nina Jochumsen / Vangelyst