Exif: f / 3,5 – Iso: 1600 – 25 sek. – 18mm
Udstyr: Nikon D5200 – Nikon 18-55mm f / 3.5-5.6
Jeg elsker at være sent oppe og gå en tur udenfor om natten – det er så fantastisk at føle en mild brise, dufte hyhøstet halm og lytte til raslende blade i træerne. Det er endnu mere fantastisk, når himlen er oplyst af blinkende stjernerne. Når man kigger op i det uendelige, og alligevel bliver mindet om hvor kort livet er, og hvor meget vi skal huske at sætte pris på hinanden og de små ting i livet.
I sidste uge var der de mest fantastiske stjerneskud på himlen. Jeg har egentlig aldrig oplevet stjerneskud før. Har nok ikke lige været tålmodig nok eller bare ikke været ude på det rigtige tidspunkt.
Men i sidste uge kunne man slet ikke undgå at se stjerneskud, hvis man bare lige gad kigge op mod himlen i et par minutter.
Den første nat lå jeg ude på solvognen på terrassen i et par timer godt pakket ind tæpper og kiggede op på himlen. Smilede for mig selv hver gang jeg så et stjerneskud fare hen over himlen og aftalte med mig selv, at jeg bare lige skulle se et stjerneskud mere, så gik jeg i seng… Det sagde jeg til mig selv mange gange, så det blev altså lidt sent 🙂
Natten til torsdag var der igen den flotteste stjernehimmel, så jeg besluttede mig for at tage kameraet med ud og forsøger at fotografere stjernerne og Mælkevejen, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Det er kun månen jeg har fotograferet om natten. Det var ikke let – men med det udstyr, jeg har (Nikon D5200) – Jeg er faktisk ret godt tilfreds. Lidt redigering efterfølgende hjælper også på det.
Jeg skal helt sikkert ud og øve mig igen når der igen er stjerne at se på himlen.
Lidt info om fotografering af stjerner:
Man skal finde et sted, hvor der ikke er nogen lysforurening fra gadelygter, lysskilte osv. Man skal derfor gerne ud på landet… Månen skal heller ikke være fremme, da den også kan give for meget lys.
Man skal bruge et stativ og en fjernudløser eller timeren på kameraet.
Brug et vidvinkelobjektiv eller et objektiv med en kort brændvidde gerne mellem 14-18 mm. På den måde får man mere af nattehimlen med og kan bruge en lidt længere lukketid.
Vælg objektivets laveste blændetal, så der kommer så meget lys ind som muligt.
Fokuser manuelt på ’uendelig’. Især med zoomobjektiver kan det være lidt svært at få stjernerne skarpe – så man må prøve sig lidt frem. For mig virker det at sætte fokus til uendeligt (ikon med en sløjfe på mange objektiver) og så skrue lidt tilbage igen (meget lidt).
Skru ISO-værdien så højt op, som kameraet kan håndtere, uden at lave for meget støj (grynet foto).
Til sidst skal man vælge den rette lukketid, der som hovedregel er mellem 25-30 sek. Det er dog også afhængig af hvilket kamera man har – og hvilket objektiv man bruger. Jeg har derfor som nybegynder downloadet en app til min telefon, der hedder “Dark Skies”. Her kan man hurtigt indtaste hvilket udstyr man bruger og derefter få den anbefalede lukketid. Grunden til at man ikke må få for lang lukketid er, at så kommer der star star trails – dvs. hvor stjernerne løber pga. jordens rotation.
Når man så har taget en masse billeder skal de redigeres – eller fremkaldes. Jeg fotograferer altid i RAW, for så kan man fremkalde mange af de detaljer, der ligger i billedet – men som ikke er synlig ved første øjekast.
Her er et godt link med tips til fotografering af stjerner og stjerneskud – og her er et link til redigering af Mælkevejen i Photoshop.
