Fotokalender – den perfekte julegaveidé, del 1

pixum fotokalender - www.vangelyst.dk

Jeg har lavet to forskellige fotokalendere og har nu fået dem begge ind af døren – de er bare blevet så fine! (hvis jeg selv skal sige det 🙂 )

Den første fotokalender er fra pixum – lavet med et billede pr. måned. Jeg har valgt at det skulle være med billeder fra årets løb, som passer nogenlunde til årstiden og månederne – med fokus på have og stilleben.

Den er lavet som en helt almindelig klassisk vægkalender i A4 højformat på fotopapir – og jeg skal lige hilse at sige at det er noget virkelig lækkert papir! Jeg viste den til en af mine kollegaer på arbejdet, som er en rigtig fotonørd (på den gode måde) – og kunne se han var ret imponeret over kvaliteten (den er trykt på Fujicolor professional paper).

pixum fotokalender - www.vangelyst.dk

På forsiden har jeg selv lavet et billede med et udsnit af de billeder der er inde i kalenderen. Under billedet har jeg lavet min egen titel til kalenderen med et par citater. Det er jo egentlig bare en præsentation, når man først tager kalenderen i brug kommer denne side jo ikke til at hænge fremme. Jeg kan dog godt lide, at det ser godt ud og synes lige det giver den sidste finish til kalenderen.

Fru Pedersens have kalender - www.vangelyst.dk

Fotokalenderen fra pixum starter med et billede fra Fru Pedersens Have, som jeg besøgte i sommers – jeg får helt lyst til at tage derop igen og se hendes smukke julehave. Hvis du har lyst til at se den mest fortryllende have, er julehaven åben frem til på søndag d. 14 december 2014 – dagligt fra kl. 13-17. Den er virkelig et besøg værd!

Claus Dalby kalender - www.vangelyst.dk

Jeg har også taget et par billeder med i kalenderen fra mit besøg i Claus Dalby’s have – det var i høj grad også et af årets højdepunkter! Du kan læse mere om besøget HER. Lige nu kan du downloade en super lækker e-bog helt GRATIS – den hedder Vores Jul og er bl.a. skrevet af Claus Dalby.

Den er fyldt med inspiration til julen kombineret med fire videoafsnit. Download “Vores Jul” helt gratis her.

Hvis du er blevet inspireret til at lave en Pixum fotokalender og skal bruge den som julegave, kan du nå at bestille helt ind til d. 17 . december.

Men det er nu lige før jeg oververvejer selv at beholde denne kalender 🙂

Fotokalenderen er en gave fra pixum, men holdningerne er mine egne.

Overnatning i Fru Pedersens Skurvogn

Skurvognen i Fru Pedersens Have - www.vangelyst.dk

Bliver altså nødt til lige at fortælle, at jeg har været så heldig at vinde en overnatning i Fru Pedersens skurvogn!

Jeg glæder mig allerede helt vildt! Det er jo lige min stil. Ulrik skal selvfølgelig også med – og jeg glæder mig rigtig meget til at vise ham rundt i haven og til bare at være os to… det er ret sjældent vi kommer af sted uden børn.

Det er nu heller ikke noget de to yngste er helt tilfredse med – Karl har tilbudt at tage med i stedet for Ulrik – og Alma synes vist bare det er snyd, vi skal af sted uden hende. Hun var jo med i juni og faldt pladask for legehuset i Fru Pedersens have. Der vil hun gerne sove 🙂

Fru Pedersen er i øvrigt vildt kreativ og har sådan en dejlig have. Hun deler ud af inspiration, stilleben og haveglæde på bloggen Fru Pedersens Have – tjek den HER.

Stilleben i Fru Pedersens Have

fru pedersens havehavebord treller

Uha – som tiden dog flyver af sted! Det er allerede 14 dage siden jeg besøgte Fru Pedersens helt fantastiske have i Vemb. Er der noget Fru Pedersen er god til så er det at lave de fineste opstillinger og stilleben – synes I ikke?

fru pedersens have bænk fuglebord

fru pedersens have hr gås

Allerede ved indgangen til den eventyrlige have mødes man af den romantiske stemning og bliver taget imod af Hr. Gås. Han var godt nok lidt sur – for han skulle passe godt på Fru Gås, som lå og rugede på æg – det kan du læse mere om HER.

fru pedersens have fuglebuffet

Næste stilleben var Fru Pedersens Fuglebuffet – de fine skilte rundt om i haven er altså lige prikken over i’et. Dem har hun også selv lavet – se hvordan HER.

fru pedersens have stilleben genbrug

Længere inde i haven møder man dette skønne syn! Et gammelt bord, men nogle fine emaljekander, en potte, et fad og et gammelt staldvindue – mere skal der ikke til… jeg synes det er så fint – og er nærmest forelsket i det 🙂

fru pedersens have rose

Duftende roser og mange andre flotte blomster var der selvfølgelig også rigtig mange af i haven.

fru pedersens have lavendler stilleben

Lavendler gør sig altid godt både i bede og potter – jeg har dem selv mange steder i haven. Det er også rigtig hyggeligt at lave duftende lavendelparaplyer og små lavendelkranse med dem – se hvordan HER og HER.

fru pedersens have stilleben gammel havestol

Igen en gammel patineret havestol med en fin opstilling – jeg tror faktisk endda ægget var ægte – måske et strudseæg?

fru pedersens have stilleben fuchsia

Fuglebure er der faktisk en del af i Fru Pedersens Have – de giver også en helt speciel stemning og passer rigtig godt til stilen.

fru pedersens have stilleben jernstol

Årrh – jeg kunne have brugt flere timer i Fru Pedersens Have – men desværre havde vi et lidt stramt program og jeg nåede ikke at sidde stille og bare nyde haven og de mange indtryk.

Meeen så er der jo en undskyldning for at komme tilbage – og det vil jeg helt sikkert gøre på et tidspunkt – der er så mange hyggelige kroge og man opdager hele tiden noget nyt.

Du kan også se Fru Pedersens fine legehus HER – som min datter Alma var fuldstændig forelsket i.

fru pedersens have natur

Vi sluttede dagen af med denne smukke udsigt ikke mange kilometer derfra. Vi var jo på besøg hos min moster og hendes mand, som bor i området – og de kender det dejligste lille sted gemt midt i naturen, hvor vi nød medbragt kaffe, kage og friske jordbær – uhmm.

ENGLISH: Still life from Mrs. Pedersens Garden – a beautiful, romantic garden with still life and fantastic arrangements. Visit her blog here.