Min romantiske lyserøde have

Den lyserøde romanriske have - www.vangelyst.dk

Det er faktisk ikke hele min have der er lyserød – men nærmere et hjørne af den.

I weekenden har jeg flyttet lidt rundt på nogle af stauderne for en gangs skyld. Holder man mon nogen sinde op med det??

Lyserøde pæoner - www.vangelyst.dk

Lige nu begynder pæonerne at springe ud – min yndlingsblomst!

Pink digitalis fingerbøl

Digitalis er der efterhånden nogle stykker af i min have – jeg er ret glad for dem og synes de giver en romantisk stemning i haven. Men de skal holdes lidt nede, da de spreder sig ret meget. Heldigvis er de lette at rykke op.

Pink pæoner

Endnu en pæon – denne er ca. 1,5 m høj!

Romantisk staudebed

Japansk Ahorn - www.vangelyst.dk

Midt i bedet har jeg sat en japansk ahorn – jeg håber den kan overleve frost og blæst til vinter. Jeg synes nemlig det mørke løv er rigtig flot mellem stauderne.

Stjerneskærm lyserød staude

En lyserød stjerneskærm – den er så fin synes jeg.

Nu er vi klar til 4 dage på arbejde inden der står sommerferie i kalenderen – og så endda med hedebølge og 30 graders varme til at starte med – håber der kommer mere af det 🙂

ENGLISH: Photos from my pink romantic garden – I just love peonies! Press “translate” in the top menu to rest the text in english.

Havebesøg i Lilly Lund’s Have

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

Sidste weekend var vi på havebesøg i Lilly Lunds Have i Sønderborg – det var den årlige udflugt med min mor, søster og mostre.

I år gik turen til Sønderborg, hvor vi først skulle besøge Lilly Lunds Have. Jeg havde ikke kunnet finde så meget om haven inden vi skulle af sted, så jeg havde ikke nogen specielle forventninger til haven. Det er nogen gange også det bedste – så bliver man endnu mere overrasket og glad. Haven var nemlig så fantastisk – ikke stor, nærmest kompakt – men fuld af overraskelser, fine opsætninger, små rum, mange forskellige blomster og utrolig velplejet.

Jeg tog en del billeder så her kommer første del af haven.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Ude foran huset var forhaven meget enkel – nærmest som en modsætning til det der ventede os på den anden side af huset.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Et kig ind i haven… man var slet ikke i tvivl om at der ventede noget helt specielt.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

De mange smukke blomster og planter blev studeret. Overalt var græs, bede og stier smukt afgrænset af brosten.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

Lilly fortalte om haven og besvarede alle vores mange spørgsmål – det var så mange spændende blomster og planter.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

I haven var der også fine opsætninger og stilleben – smagfuldt placeret i god kombination med havens udtryk og form.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

Over deres terrasse var der den flot blåregn – jeg fik ikke et billede af den på afstand, men den var helt overdådig og smuk.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

– og så lige et billede mere af Lilly og hendes mands søde hund Gaia. Den sødeste lille hund. Jeg var helt forelsket! Det er en mini sznaucer – og jeg er faktisk ret sikker på at det er den race vi skal have når vores lille Walther gadekryds (Puddel/Dansk Svensk Gårdhund) engang ikke er her mere.

I dag skal vi til nabo-hygge som også er en årlig tradition og det plejer at være super hyggeligt. Vi bor jo på landet og ser ikke dem der bor omkring os så ofte, men alligevel holder vi sammen og ved at vi altid kan spørge hinanden om hjælp. Derfor er det dejligt lige at samles og tale sammen og høre hvordan det går og hvad der er sket i det forgangne år. Du kan læse om hvad godt naboskab betyder for mig HER.

Jeg vender tilbage med anden del af besøget i Lilly Lunds Have 🙂

Den hvide forårshave

Hvide påskeklokker - www.vangelyst.dk

Det hvide bed omkring havehuset begynder at tage form – godt hjulpet på vej af især tulipaner og som på billedet her – påskeklokker.

Kobjælde og hvide tulipaner - www.vangelyst.dk

Der er også denne lille Kobjælde – som egentlig skulle være blå og derfor stod et andet sted i haven, men nu er flyttet over i den hvide afdeling.

Og så en lille høne der lige sider “hej” 🙂

hvide vibeæg - www.vangelyst.dk

Vibeæg har jeg efterhånden fået sorteret så de hvide er samlet – men det er ikke sikkert det holder, jeg synes ind imellem jeg har oplevet at de “skifter” farve…

hvide tulipaner - www.vangelyst.dk

Havehus med hvide blomster - www.vangelyst.dk

Jeg er rigtig glad for at jeg valgte at lave et lille bed rundt om havehuset selv om jeg var meget i tvivl da jeg sidste år skulle beslutte mig – det kan du læse om HER.

ENGLISH: Here are some snapshots of my little white garden around the garden house. I am really happy that I decided to make the bed and right now the tulips help the white theme.

Tag med i Claus Dalby’s have

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Jeg var så heldig at få lov til at besøge Claus Dalbys vidunderlige have sidste år. Det var en fantastisk oplevelse.

Jeg havde ellers en mindre krise, da jeg opdagede at jeg havde glemt batteriet til mit kamera!! Heldigvis møde jeg en rigtig rar fyr, som hedder Mathias Emil, og han var så sød at låne mig sit batteri til hans kamera – og så gik det ellers bare derudaf med at få taget nogle billeder i en fart!

Jeg ville gerne have taget flere og en del blev ikke gode fordi jeg simpelthen havde så travlt med at få taget nogle billeder og derfor ikke koncentrerede mig nok – men jeg er så glad for at jeg trods alt fik taget nogle billeder med kameraet og ikke kun med telefonen.

Så tag med på en lille have-vandring i Claus Dalby’s have – lige noget man har brug for her i det grå og blæsende januar vejr 🙂

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Claus Dalby’s have er som sagt bare helt fantastisk! Der sker noget i alle steder og så var den bare så frodig. Noget af det jeg nød rigtig meget var de fine lange kig på tværs gennem haven, som er ret aflang. Det åbner på en måde haven op og gør den endnu mere spændende.

For enden af de lange kig er der de flotteste søjler og krukker med mos og patina – lige noget for mig 🙂

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Det var ellers en regnfuld dag – men ind imellem klarede det op og så kiggede solen frem og vi nød hvert et sekund!

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dkPå besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Hvis der ikke var en søjle for enden af de fine gange kunne man f.eks. finde en skjult bænk og tage en pause og nyde haven lidt fra den anden side.

Claus Dalby 09 vangelyst

Selvom vi var det et par timer fløj tiden bare af sted! Jeg håber virkelig jeg får mulighed for at komme tilbage igen en dag.

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Til slut de fine lindetræer op mod huset, der står gemt i en dyne af blomster.

Nu sidder jeg bare og drømmer om min egen have… kunne virkelig godt bruge en havearkitekt til at tegne en haveplan til mig… Jeg har allerede fået god hjælp af en nabo, så jeg har lidt at gå i gang med til foråret, men kunne godt tænke mig at jeg kunne få lidt mere sammenhæng i haven. Og det har jeg bare ikke lige så let ved selv at finde ud af…

Hvis du vil se flere billeder fra mit besøg i Claus Dalby’s Have han du se dem HER.

ENGLISH: Pictures from my visit in Claus Dalby’s garden last year – it is the most beautiful garden I have ever seen. Enjoy the photos.

Haven med det hvide havehus

havehus byg selv

Flere har efterlyst billeder af havehuset – “hvilken farve er det blevet?” – er jeg blevet spurgt. Hvidt… selvfølgelig 🙂 Som I måske kan se mangler der et par brædder på hver side af døren – men jeg har malet nogenlunde lige så hurtigt som Ulrik kunne nå at sætte dem op – og nu mangler han altså lige at par stykker der er lange nok til at gå helt op i toppen.

gult bed udsigt mark

Haven til højre for havehuset – i den gule afdeling med udsigt ud over markerne. Den anden dag sagde Ulrik, at han havde lagt mærke til, at der ikke var så mange gule blomster der blomstrede lige nu og spurgte om vi ikke skulle have noget mere gult..! Selvfølgelig skyndte jeg mig at købe nogle gule blomster i går, da vi var på besøg i en helt fantastisk have – nemlig Lille Malunds Have 🙂

lilla bed blå iris lilla blomsterbed

Til højre for det gule bed starter den blå/lilla afdeling – bedene er adskilt af en lille sti, som går over til hønsegården.

pink blomster bed pink fingerbøl 2

Til sidst lidt fra bedet foran huset med pink/lyserøde og røde nuancer.

ENGLISH: As you might remember my husband suddenly wanted to paint my new garden house black. Something I didn’t agree with. So I rushed out started painting – white of course 🙂 Here you see some glimpse of the garden.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Terrasse eller bede omkring havehuset??

orangeri-havehus

Lige nu er jeg ret meget i tvivl om hvad jeg skal lave omkring havehuset – skal der være bed op mod huset eller en terrasse?

Årh – det er svært! Og hvor er det irriterende at jeg ikke er ret god til at forestille mig sådan noget med have og bede. Når det gælder indretning og møblering synes jeg at det er sjovt og har masser af ideer, men udendørs er det noget helt andet.

Jeg har surfet Pinterest tyndt og set det meste af Claus Dalby’s blog igennem mens jeg har samlet inspiration… Noget af det kan du se her:

have-terrasse-havehus-gør-det-selv

Okay – det med springvandet er måske lige i overkanten – men det ser da ret godt ud ik’?

Jeg har stadig ikke helt besluttet mig – så hvis der er nogen der læser med, som har nogen gode ideer må I endelig skrive en kommentar 🙂

Billede 1 er fra den skønne blog “Made in Persbo” som du kan se HER – billede 2: Pinterest

ENGLISH: We are building a garden house as you can see HERE – but I really can’t decide whether there should be a flower bed in front of the house or a terrace? I have surfed on Pinterest and other garden web pages to find inspiration. Do you have any good ideas?

Nina Jochumsen / Vangelyst