På udsalg hos Nordhjem.dk

udsalg nordhjem collage

Uhh – jeg kom til at gå lidt på udsalg hos nordhjem.dk den anden dag…

De har bare så mange fine ting – også en masse der ikke er på udsalg, men til absolut fornuftige priser!

Jeg har bestilt følgende:

  • et par vaser magen til dem på billedet bare i farven “chocolate”
  • fine kort til bare 0,75 kr. pr. stk.
  • store tasker som jeg vil bruge til sengetøj og lign. når vi skal til Fanø i sommerhus
  • det fineste håndlavede papir med forskellig prægning
  • en gammel metalbakke
  • tre flotte hyacintvaser i farven turkis (som jeg er ret vild med)

Så nu glæder jeg mig bare til at der kommer en lille pakke til mig 🙂

ENGLISH: The other day I made some shopping on the Danish webshop nordhjem.dk. I got some nice things on sale 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Bordpynt og julestemning

Julebord dekoration

I går gik jeg og hyggede mig med borddækningen – først havde jeg sat gamle råhvide tallerkener på, men så kom jeg i tanke om at jeg faktisk har 12 dybe tallerkener fra Broadhurst Staffordshire med rødt mønster (med lidt god vilje kan det vel godt ligne juleroser) – og hvis jeg ikke skulle bruge dem til jul så ved jeg da næsten ikke hvornår…?

julebord inspiration

Gamle sodavands patentflasker som lysestager – dekoreret med lidt fyr og rød/hvid snor.

julebord dekoration 2013

Foldede servietter, som næsten kunne minde om et juletræ, en grankogle og lidt gran.

På bordet havde jeg lagt lærkegrene, som var sparyet med lim og drysset med steviasukker – den samme tur havde koglerne på tallerknerne fået. Kender du det trick?? Det ser så fint ud og ligner næsten rigtig sne. Desuden har det også den fordel, at skulle der drysse lidt af på tallerkenen, er det jo ikke noget giftigt…

Vi har i øvrigt haft en fantastisk hyggelig dag – fandt de flotteste juletræer, har spist hjemmelavet suppe, spillet pakkespil – og hygget for vildt 🙂

ENGLISH: Yesterday I decorated the table with red and white tones. Today we went out to find our Christmas tree and afterwards we had homemade soup at our house. Press “translate with google” in the top menu to read the text in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Julegaveønsker 2013

Julegaveønsker 2013

Åhh – der er så mange ting jeg ønsker mig i år… – og så kom jeg endda til at købe en julegave til mig selv den anden dag!

Jeg havde set et par fede bukser fra Soyaconcept med “læder” i siderne til 599,- kr, i butikkerne – og pludselig var de lige det foran mig da jeg sad og lavede min ønskeseddel på Pinterest – på tilbud til 250 kr. Dem måtte jeg bare eje – jeg har også allerede fået dem og de sidder så fint 🙂

Julegaveønsker på billedet:

Black Lily Camera bag (se også her) // Samer armbånd fra Christine Friis Jacobsen Oxmo Alpine Strik // Maanii by Adax Skindtaske // Origins øjencreme                   Origins ansigtsmaske // Origins Natcreme // Nike Roshe Running high cut shoes Depeche nittebælte // Fjertråd øreringe // Lovely by Sarah Jessica Parker            BODUM elektrisk kaffekværn (til mine paleo opskrifter)

ENGLISH: Here are some of my wishes for Christmas – you can see more on Pinterest.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Papirnusseri

juletræ foldet af gammel bog

Jeg måtte tage tidligere hjem i dag, da skolen lukkede kl. 12.40 på grund af stormen så drengene skulle hentes… Selvom jeg stadig havde en del arbejde der skulle laves da jeg kom hjem – har jeg også haft tid til lidt papirsnusseri 🙂

foldede juestjerner

foldede julestjerner af gammel bog

Jeg har foldet juletræer og stjerner af gamle bøger – selv Ulrik gik i gang med at lave et juletræ sammen med Alma 🙂 I tirsdags var jeg med Karl til juleklip i hans klasse – og der lavede jeg faktisk også et bog-juletræ, som de fik lov til at beholde i klassen. Mange af børnene var ret benovede over, hvordan jeg kunne finde ud af det – og jeg tror de blev glade for juletræet.

Jeg synes det er ret fedt at man kan genbruge gamle bøger til lækkert julepynt bare ved at klippe og folde 🙂 – lige noget for mig…

Nu krydser jeg bare fingre for at stormen tager af så vi kan få sovet i nat…

ENGLISH: Today I have made some Cristmas trees and stars form old books. I love the old vintage style and the fact that you can use old boolk for beautiful Christmas decotations.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Det sørme – det snart, december…

Adventskrans gammel vægt genbrug

Uha – lige som jeg troede jeg var i god tid med juleforberedelserne for en gangs skyld – er jeg alligevel blevet indhentet lidt. Men er det ikke altid sådan?

I løbet af en travl uge på arbejde – når jeg bare ikke ret meget andet end at lave mad og ordne unger når jeg kommer hjem – arbejde lidt igen og se lidt fjernsyn og gå i seng…

I dag har jeg dog alligevel nået en del når jeg tænker efter…

Jeg har sovet længe 🙂 – været på loppemarked, været på julemarked, gjort rent, hentet Karl i skoven til fødselsdag – hvor vi hyggede med varm kakao og gik en tur og samlede grene og gran, lavet juledekorationer med Alma da vi kom hjem. Lavet dejlig aftensmad og bagefter julehygget med Alma som har lavet juletegninger mens jeg har lavet to forskellige slags julestjerner foldet i papir. Det sidste var drengene ikke ligefrem interesseret i – de ville hellere spille computer og se film…

Pileflet kurv gran juledekoration

Min sidste nye pilefletkurv – dobbelt fransk sideflet med tilbageslag et par steder. Den er blevet meget god synes jeg – og kan bruges til lidt af hvert. Havde forestillet mig at den skulle bruges til rent vasketøj – men i dag kom den en tur med i skoven 🙂

Udekøkken juledekoration

Et udekøkken omdannet til juleværksted…

glas juledekoration

Alma juledekoration 2013

Alma i fuld gang med juledekorationen til kalenderlyset.

Juledekoration hvid 2013

Her er min juledekoration i hvid og naturfarver.

I morgen skal jeg have hentet noget af det jeg købte på loppemarkedet i dag – det kræver nemlig en trailer (ups!)…  det er vist ikke første gang det er sket, ha – ha!

ENGLISH: Today I have been busy making decorations for Christmas, I also went to a flee market and a Christmas market – you can read more if you press “translate with google” in the top menu.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Fanø Blomster – den fineste blomsterbutik

Fanø Blomster

Fanø Blomster

Fanø Blomster

Fanø Blomster

Fanø Blomster

Nu er det allerede lidt over 3 uger siden vi sidst var på Fanø i vores sommerhus – tiden flyver altså bare af sted!!

Noget af det jeg elsker helt vildt er at gå en tur i Nordby’s hyggelige gader – der er så mange fine butikker med alt lige fra tøj og kunst til hjemmelavede specialiteter ved slagteren og de fineste blomster og dekorationer ved blomsterhandleren!

Fanø Blomster

Ved Fanø Blomster er de vildt kreative og laver de flotteste buketter og dekorationer – så selvom jeg måske ikke lige køber blomster til sommerhuset (har prøvet – men folk vander dem ikke når de lejer huset…) – skal jeg næsten altid lige forbi og kigge og suge lidt til mig og få inspiration til selv at være kreativ. Jeg ender også ofte med at købe en lille ting i deres brugskunstafdeling på 1. sal… (don’t tell anyone 🙂 )

Jeg håber vi kan få tid til at komme et smut til Fanø igen inden jul – og så skal jeg helt sikkert forbi og se deres juleudstilling og flotte juledekorationer.

ENGLISH: It’s already more than three weeks since we stayed in our lovely summerhouse on the little island Fanø. I love to take a walk in the cosy town Nordby – there are so many nice little shops and one of them is the flower shop 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst