Banankage og fødselsdag

Opskrift på svampet banankage - www.vangelyst.dk

Alma havde jo fødselsdag  fredags og jeg nåede hjem og fik bagt banankage til eftermiddagskaffen, mens fødselsdagsbarnet var ude og shoppe fødselsdaggave sammen med mormor.

Karolines Koekken banankage - www.vangelyst.dk

Og bare fordi jeg godt kan lide at tage billeder kommer her opskriften på banankage fra Karoline’s køkken – igen (den findes også HER).

Ingredienser:

3 æg
170 g sukker (ca. 2 dl)
2 tsk vaniljesukker
125 g hvedemel (ca. 2 dl)
1 tsk bagepulver
100 g smeltet, afkølet smør
1-2 mosede bananer
100 g hakket chokolade

Sådan gør du:

Pisk en luftig æggesnaps af æg, sukker og vaniljesukker – det er vigtigt at den piskes ret længe, det er nemlig med til at gøre kagen svampet og let. Herefter røres mel og bagepulver sammen og det vendes i æggemassen sammen med det smeltede smør. Bananer moses og vendes i dejen til sidst sammen med lidt hakket chokolade.

Banankage - www.vangelyst.dk

Jeg har brugt en randform – men man kan også bruge en franskbrødsform (ca. 1 liter).

Kage bages midt i ovnen ca. 50 min i ovnen ved 175 grader (ikke varmluft) – men hold øje, bagetiden kan variere en del fra ovn til ovn.

Opskrift på Karolines banankage - www.vangelyst.dk

Så er der serveret – og den smagte dejligt 🙂

TIP: Hvis du vil undgå at banankagen bliver klæg – så pisk æggemassen rigtig længe, brug en randform og sørg for den bliver bagt længe nok. Det virker i hvert fald for mig.

Georg Jensen viskstykke lagersalg - www.vangelyst.dk

Jeg kom i øvrigt ikke af sted til Georg Jensen lagersalg i weekenden, men det var måske meget godt 🙂

ENGLISH: Here is the recipe for a banana cake – press “translate” in the top menu to read the text in English.

7 års fødselsdag

Alma 6 år fødselsdag - www.vangelyst.dk

I morgen har denne dejlige pige fødselsdag… tænk engang – hun bliver 7 år!! Jeg kan slet ikke forstå det – og så er hun endda den mindste.

Hun bliver hentet af mormor efter skole og så skal de ud og købe fødselsdagsgave sammen – tror det bliver rigtig hyggeligt. Når de kommer hjem igen har Alma bestilt banankage med chokoladestykker til eftermiddagskaffen, så jeg må hellere se komme hjem i god tid så der er friskbagt kage når de kommer hjem 🙂

Banankage i muffinforme

banankage opskrift - www.vangelyst.dk

Når børnene har kage med i skole til fødselsdag, klassens time eller lign. plejer jeg at lave det i muffinforme. det er lettere at have med og dele ud end en stor bradepande.

Magnus som jo havde jo fødselsdag i går – er heldigvis ikke blevet for stor til at have kage med i skole så i eftermiddag skal der bages. Han har ikke helt besluttet sig endnu, men har talt om banankage. Den har han haft med før – og det er en klassiker som min mor også har lavet til os utallige gange da jeg var barn.

banankage opskrift - www.vangelyst.dk

Opskriften er den velkendte fra Karolines Køkken – så det er jo egentlig ikke nødvendigt at fortælle om den her, men jeg synes nu alligevel det er dejligt at have de opskrifter man bruger samlet et sted. Derfor kommer her opskriften på Banankage fra Karoline’s Køkken – måske er der andre der også kan få glæde af opskriften.

Det skal du bruge:

3 æg
170 g sukker (ca. 2 dl)
2 tsk vaniljesukker
125 g hvedemel (ca. 2 dl)
1 tsk bagepulver
100 g smeltet, afkølet smør
1-2 mosede bananer
100 g hakket chokolade

Frengangsmåde:

Først piskes en luftig æggesnaps af æg, sukker og vaniljesukker. Herefter røres mel og bagepulver sammen og det vendes i æggemassen sammen med det smeltede smør. Bananeroh hakket chokolade moses og vendes i dejen til sidst.

banankage opskrift - www.vangelyst.dk

Her er det jeg plejer at hælde dejen i muffinforme. Jeg har nogle forskellige forme, men bruger ofte denne muffinform fra Ikea med disse papirforme.

Hvis man hellere vil lave banankagen i en form skal man bruge en smurt franskbrødsform (ca. 1 liter).

Kage eller muffins bages nederst i ovnen. Hvis det er en kage skal den have 50-60 min i ovnen ved 175 grader (ikke varmluft). Muffins skal have noget kortere tid.

Vend til sidst kage eller muffins ud på en bagerist – når banankagen er afkølet kan  man evt. dække den med smeltet chokolade.

Nogen gange har jeg også eksperimenteret lidt og brugt kokosmel eller æblestykker i kagen – men børnene foretrækker den helt klassiske 🙂