Skønne loppefund

I går var jeg med en veninde på loppemarked. Vi startede tidligt ud og var der lidt over 9, hvor det startede – men hold da op hvor var der allerede mange mennesker!!! Selvom jeg egentlig ikke syntes der var så meget kom jeg alligevel hjem med et par ting – eller 5… I alt brugte jeg 75 kr. så det var lige til at overskue 🙂

20130602-145145.jpg

Et vaffeljern til mine bananpandekager (har prøvet det af i dag og det virkede fantastisk, ny opskrift kommer senere), to gamle gafler og skeer i to-tårnet sølv (tænker det skal bruges som salatbestik), nogle gamle forme til lagkagebunde – i alt 30 kr. for det hele.

20130602-140307.jpg

Så købte jeg også 4 rigtig fine blomster billeder – 5 kr. pr. stk… Dem er jeg rigtig glad for! Jeg tror de skal ud og pynte i mit havehus, når det engang bliver færdigt…

Til slut blev det til en flot flettet vaskekurv som godt nok mangler et låg… – og jeg ved heller ikke helt hvad jeg skal bruge den til endnu, men elsker bare gamle kurve.

20130602-141601.jpg

Resten af sagen brugte jeg i haven – både mine blomsterbede og køkkenhaven trængte til en tur. Til aften var vi et smut i Tivoli med ungerne – og så var den dag ligesom væk!

Nina