Jeg er i gang med at indrette forgangen – i hvert fald i mit hoved. Nogen gange er det rart lige at få det samlet – så her er de ting jeg ind til videre har forestillet mig kunne få plads i det nye lyse rum. Men meget kan nå at ændre sig endnu 🙂
Jeg har allerede et stort gammelt fransk skolekort over europa, som jeg helt sikker skal have op og hænge.
Jeg er ved at overtalt Ulrik til at lave en bænk af traller til mig. Jeg har jo stadig nogen traller liggende som jeg fik i foråret.
På bænken havde jeg tænkt mig der kunne ligge et skind.
Jeg har en rulle tapet med dette skønne mønster, som jeg pønser på at sætte op på en af væggene. Tapetet er fra Borås Tapeter og hedder French Ornament.
Kan ikke helt bestemme mig for om vi skal have et tæppe eller en løber – eller slet ikke noget, men denne fine løber fra Ib Laursen er jeg ret vild med.
Jeg mangler en hattehylde med knager eller noget andet til at hænge jakker på når der kommer gæster. Jeg drømmer om an gammel hattehylde fra et tog eller lign. Håber jeg kan være heldig at finde sådan en 🙂