Morgenmad/frokost bestod i dag af lækre proteinpandekager da jeg kom hjem fra træning! I dag var jeg til Easyline for første gang i 3-4 uger… Har lige været inde i en travl periode med arbejde, børn og en masse andre ting – så det er ikke blevet til så meget træning.
Mens jeg har holdt pause har idrætscentret installeret to store skærme og pulsure – det var vildt fedt og jeg gav mig i hvert fald lige en tand ekstra. Når jeg træner om formiddagen spiser jeg aldrig morgenmad – så da jeg kom hjem var jeg godt sulten og lavede disse lækre proteinpandekager.
Oprkrift på proteinpandekager:
3 æg
1 appelsin
30-40 g mandelmel eller proteinpulver
1 spsk olivenolie
Pisk æg sammen og tilsæt saft fra en stor appelsin. Pisk igen mens der tilsættes mandelmel eller proteinpulder og olie. Konsistensen skal være halvtyk og cremet – er dejen blevet for tynd tilsættes lidt ekstra mandelmel eller proteinpulver og hvis det er blevet for tykt, kommer du bare lidt vand i.
Jeg bager dem på en god pande med “slip-let” overflade – pandekagerne skal ikke være meget større end en håndflade – ellers bliver de lidt svære at vende.
ENGLISH: today I made protein pancakes. It is very easy and tastes delicious. All you have to do is to blend 3 eggs, the juice from 1 orange, 30-40 g almond flour og protein powder and 1 tbsp olive oil and make some pancakes on the size of the palm of your hand.