Lækre bananpandekager

banan pandekager - www.vangelyst.dk

Min mand har de sidste par uger lavet bananpandekager til morgenmad, til madpakker, til eftermiddagskaffe – og til dessert. De er bare gode!

Det bedste er at de er super lette at lave – man skal kun bruge bananer og æg. Han tilsætter dog ind imellem lidt vanille proteinpulver eller lidt havregryn.

banan pandekager - www.vangelyst.dk

Opskrift på banan pandekager (paleo / stenalderkost):

2-3 æg
2 bananer
evt. 30 g vanille porteinpulver – eller 2 spsk. havregryn

Æg og bananer piskes sammen – steges på en lille pande med en god overflade så de ikke hænger i. De skal være lidt tykke og ikke for store, ellers kan man ikke vende dem.

Så har man altså de lækreste sunde pandekager – uden sukker, men bananer og evt. vanille gør dem tilpas søde. Her er de toppet med lidt kokos – uhmm.

De er også glutenfri (hvis man lader være med at komme havregryn i) og indeholder ikke mælkeprodukter, de så passer fint til paleo  og stenalderkost.

banan pandekager - www.vangelyst.dk

I dag har Magnus i øvrigt fødselsdag – 14 år er han blevet! Jeg kan ikke helt vænne mig til at jeg nu har så store børn, synes jo ikke det er længe siden han kom til verden når jeg tænker tilbage… 🙂

Flere paleo pandekager…

Paleo stenalder pandekager

Så er der paleo pandekager igen – denne gang med kanel og kokos (- og en ny bakke i pileflet som nogen måske har bemærket 🙂 ). Jeg spiser altså ret tit pandekager – det er hurtigt, nemt og så lækkert.

Den anden dag lavede jeg nogen med kanel og kokos – umm de var gode 🙂 Jeg spiste dem godt nok til morgenmad, men tror også de vil være ret gode som dessert eller til eftermiddagskaffen, da kanel og kokos gør dem lidt sødere i smagen.

Paleo stenalder pandekager

Paleo stenalder pandekager

Opskrift på paleo (stenalder) pandekager – både til morgenmad og dessert:

1 banan
1 æg
2 spsk groft kokosmel
lidt kanel

Bananen moses og piskes sammen med æg, kokosmel og kanel. Så er det bare på panden og inden længe han man en lækker portion stenalder pandekager.

Denne opskrift giver ca.5 pandekager på størrelse med en håndflade. God fornøjelse 🙂

ENGLISH: Here is more paleo pancakes – I eat them often. It’s easy, fast and delicious. Press “translate with google” in the top menu and see the recipe in English. Enjoy 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Lækre paleo proteinpandekager

proteinpandekager-paleo

Morgenmad/frokost bestod i dag af lækre proteinpandekager da jeg kom hjem fra træning! I dag var jeg til Easyline for første gang i 3-4 uger… Har lige været inde i en travl periode med arbejde, børn og en masse andre ting – så det er ikke blevet til så meget træning.

Mens jeg har holdt pause har idrætscentret installeret to store skærme og pulsure – det var vildt fedt og jeg gav mig i hvert fald lige en tand ekstra. Når jeg træner om formiddagen spiser jeg aldrig morgenmad – så da jeg kom hjem var jeg godt sulten og lavede disse lækre proteinpandekager.

proteinpandelager paleo

Oprkrift på proteinpandekager:

3 æg
1 appelsin
30-40 g mandelmel eller proteinpulver
1 spsk olivenolie

Pisk æg sammen og tilsæt saft fra en stor appelsin. Pisk igen mens der tilsættes mandelmel eller proteinpulder og olie. Konsistensen skal være halvtyk og cremet – er dejen blevet for tynd tilsættes lidt ekstra mandelmel eller proteinpulver og hvis det er blevet for tykt, kommer du bare lidt vand i.

Jeg bager dem på en god pande med “slip-let” overflade – pandekagerne skal ikke være meget større end en håndflade – ellers bliver de lidt svære at vende.

ENGLISH: today I made protein pancakes. It is very easy and tastes delicious. All you have to do is to blend 3 eggs, the juice from 1 orange, 30-40 g almond flour og protein powder and 1 tbsp olive oil and make some pancakes on the size of the palm of your hand.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Brunch med paleo bananpandekager

Er der noget mere dejligt end at hygge med familien søndag morgen og spise lækker hjemmelavet brunch?? Nej – vel… Det kan man jo også sagtens gøre med stenalderkost… Jeg lavede sidste weekend disse brunch-pandekager:

Opskrift (5-6 små pandekager): 

  • 2 bananer
  • 2 æg
  • 25 g mandelmel (eller blendede mandler)
  • revet skal af en halv økologisk cirton
  • Lidt koldpresset olie til stegning på panden (evt. avokado olie)

Bananer moses og piskes sammen med æg. Herefter tilsættes mandelmel og revet skal af den halve citron. Pandekagerne steges på en slip-let pande med lidt olie. Serveres med frisk frugt og nødder – uhmm…

paleo_brunch_grønstagsjuice

Hertil en kop pukka te med peppermint & licorice og frisklavet grøntsagsjuice.

Paleo brunch pandekager