Vi havde en rigtig dejlig juleaften sammen med min mor, moster og min fætter. Dagen gik med at hygge og lave mad. Gæsterne kom sidst på eftermiddagen – og det synes jeg er rigtig hyggeligt, så kan man nå at gå og hygge og hjælpe hinanden med at lave maden færdig.
Vi får altid and med det traditionelle tilbehør. I år havde jeg desuden lavet en frisk råmarineret rødkålssalat med appelsin, blåbær og valnødder. Til dessert risalamande med lun kirsebærsovs, som Ulrik stod for at lave. Uhmm – den var god – og der er en hel skål tilbage – så mon ikke vi skal have lidt igen i aften 🙂
Der er altid kamp om at få en mandel – og Magnus hjælper Alma med at “finde” den. Desværre var der ikke nogen af dem det fik en – det gjorde Ulrik og jeg nemlig.
Karl blev glad for sine gaver – det gjorde vi vist alle.
I dag har vi sovet længe, haft besøg, set tegnefilm med børnene – og egentlig ikke rigtig foretaget os ret meget andet. I morgen skal vi til julefrokost og så smutter vi måske et par dage i sommerhus.
Rigtig glædelig Jul!