Inden sommerferien havde min søster spurgt om hun måtte komme over i sommerhuset på Fanø og holde ferie med os nogle dage – og selvfølgelig måtte hun det!

Vi har begge redet meget da vi var yngre – og blev hurtigt enige om at det kunne være skønt med en lang tur på hesteryg. Mærke farten og suget i maven på de gode lange galopture på den store åbne strand – nyde at være et med naturen – samtidig med at man er overladt til hestens enorme kræfter.

Sådan en tur kan man leve højt på i flere dage – det er som om der strømmer glæde og lykke gennem kroppen når man hopper af hesten, som får en til at smile og være glad.

Vi startede derfor med at køre ud til Fanø Rundridning – hvor vi bookede en god lang tur på stranden et par dage senere. De næste par dage gik vi og glædede os mens vi genopfriskede minderne fra barndommen med vores heste.

Endelig kom dagen hvor vi skulle ud og ride… Vi var selv med ude og vælge vores heste – eller dvs. min søster havde vist ikke drømt om at ride på en nordbakke… – og slet ikke en der hed Musse 🙂 Men det skulle vise sig at være en rigtig dejlig og absolut ikke kedelig hest.

Jeg fil lov til at ride på den skønne tinker vallak Skywalker – som var far til de fleste af hestene på gården. Siden var han dog blevet kastrereret og fik nu lov til at komme med ud på tur.

Den første del af turen levede op til vores forventninger – hestene var veloplagte, vejret klarede op – og forrytteren var opmærksom på at både ryttere og heste havde det godt.

Da vi kom ned på stranden red vi først helt nede til vankanten – mærkede varmen på kroppen og duftede sveden fra hestene og saltet fra havet. Vi tog en fri galop over stranden – og en mere. Men så skete det forfærdelige… Den ene af hestene styrtede!

Jeg oplevede det nærmest som en film i slowmotion. Af en eller anden grund kiggede både min søster og jeg os skråt tilbage og så på på den rytter der var mellem os netop i det sekund hesten snublede i en lille fordybning i sandet. Den faldt forover og slog en kolbøtte med rytteren under sig. Alle stoppede hurtigt hestene og red hen til pigen der nu lå helt stille…

Der blev straks ringet efter en ambulance – men hvordan forklarer men lige helt præcis, hvor man befinder sig, når man står midt på en åben strand – uden et eneste hus i sigte eller andre kendetegn? Det skal jeg sige dig – man sørger for at have installeret en app på sin mobil der hedder Strandklar! Jeg havde egentlig downloadet den, hvis vi nogensinde skulle få brug for hjælp, når vi bader og færdes på stranden – men den kan bruges til at fortælle ens GPS position lige meget hvor man befinder sig.

Så lige et godt tip – se at få den app installeret – men ved aldrig om man får brug for den en dag…

Det føltes som timer inden ambulancen kom… Jeg kan kun sige at jeg er lykkelig for at min dygtige søster var med. Hun er læge og tog det helt cool! Havde det stået til mig havde jeg insisteret på en redningshelikopter og jeg havde sikkert skabt mig i telefonen over at de var alt for lang tid om at komme.

Pigen der var styrtet med hesten havde usandsynligt ondt – og uvisheden om hvad der var sket med hende, var næsten ikke til at holde ud. Men mens jeg stod i situationen tænkte jeg faktisk ikke på det – jeg har oplevet det før – jeg slår følelserne fra og det handler kun om at få styr på situationen – give instrukser om hvor vi befandt os – indfange løse heste – sikre min søster havde styr på den svært tilskadekomne pige – selv sikre at en anden pige, der også var faldet af var ok – berolige de andre ryttere, få telefonnummer på pårørende osv.

Som du næsten kan regne ud var det ikke glæde og lykke, der strømmede gennem vores kroppe, da vi endelig kom tilbage. Vi var bekymrede for pigens tilstand – og talte om hvor hurtigt livet kan ændre sig. Hvor skrøbeligt livet er…  og at man skal huske at nyde det, mens man har det.

Jeg mærkede til gengæld glæden og lykken, da jeg kom hjem til mine elskede børn og dejlige mand… Hvor var det skønt bare at få et stort knus! – og hvor er jeg stolt af min søster! Hun er bare sej…

Vi fik senere en besked fra pigens mormor om at hendes barnebarn havde brækket krageben, ribben og fået fået et brud på hoften – alt dette på trods af at hun havde haft ridevest på – så det kunne sikkert være gået meget værre, hvis det havde været en af os andre…

Pas på hinanden og nyd livet!