Georginer og genbrug i soveværelset

Sengebord med blomster - www.vangelyst.dk

I dag er det d. 1. november og jeg har lige plukket georginer i haven. Hvor dejligt er det lige?! Jeg er godt klar over at jeg snart skal have dem gravet op så de ikke går til, men jeg nyder dem lige lidt endnu.

På mit sengebord ligger i øvrige et par af de briller, som jeg har med hjemme i udvalg. Jeg skal nemlig have nye briller – men hvor er det bare svært at vælge…

Indretning af soveværelse - www.vangelyst.dk

Da vi vat på Fanø i efterårsferien fandt jeg et rigtig fint billede af et sejlskib i den lokale genbrugsbutik. Egentlig var det til sommerhuset, men jeg syntes det var så fint at jeg tog det med hjem. Nu står det og pynter i soveværelset ovenpå en gammel servante jeg har fået af min faster. Den er malet med Annie Sloan maling som du kan se HER.

Indretning af soveværelse med spejl - www.vangelyst.dk

Det stribede tapet fra Borås Tapeter er jeg stadig rigtig glad for. Det er kun sat op på endevæggen, men giver en super fin effekt og stemning.

Indretning soveværelse med stilleben - www.vangelyst.dk

Ellers ligner resten af soveværelset og det lille stilleben sig selv.

Når jeg tænker over det er det meste af indretningen i soveværelset genbrug.

– Spejlet har jeg arvet af en veninde
– Sengebordene har jeg fundet i Den Blå Avis og malet
– Kurven med tæpper er en gammel fransk jernkurv fra Stalden i Hejls
– Servanten er fra min faster
– Lampen har jeg overtaget fra min svigerfars kone
– Klædeskabet er brugt

Sengetæppet kan jeg måske købt fra nyt – men det er over 15 år siden – så jeg kan faktisk ikke huske det 🙂

Jeg mangler stadig at få lavet en ting i soveværelset… Jeg har nemlig en plan om at lave en sengegavl af murertreller – og måske en bænk for enden af sengen. Nu må vi se – måske bliver det for meget… Skal også lige se om jeg kan få tømreren med på ideen – det går trods alt ca. dobbelt så hurtigt når han går i gang 🙂

Mit nye soveværelse

Soveværelse inspiration med stribet tapet - www.vangelyst.dk

Så er soveværelset endelig ved at være færdigt og indretningen er på næsten plads.

Det er blevet så fint, lyst og dejligt 🙂

På billeder ovenover kan man se servanten (som jeg malede HER) og det stribede tapet, som jeg fandt ved Borås Tapeter – jeg er rigtig glad for det udtryk det giver i soveværelset og det er blevet lige som jeg havde forestillet mig.

Soveværelse inspiration - www.vangelyst.dk

Karl gav mig nogle fine drømmefangere i julegave – han har selv lavet dem og han var rigtig stolt da jeg åbnede pakken! De har ligget og ventet på at komme op og hænge i det nye soveværelse og har nu fået en fin plads i vinduet, hvor jeg forestiller mig at de fanger alle vores gode drømme – og lader det onde i drømmene slipper gennem hullerne i nettet – og ud af vinduet.

Ind til nu har det virket meget godt – vi har i hvert fald sovet fantastisk 🙂

Hvidmalet karlekammerskab - www.vangelyst.dk

Til sidst vil jeg lige vise det hvidmalede karlekammerskab (som jeg købte HER) – se lige den perfekte opmåling (ha, ha) – det kan lige præcis være under skråvæggen uden at gå ind over kontakten… Pyha – jeg var lettet da vi fik det bakset op på plads – ærlig talt var jeg lidt nervøs for at det ikke kunne være der – og inde i mit hoved havde jeg planlagt hvordan man kunne save lidt af bunden – velvidende at tømreren (Ulrik) nok ikke ville være med på ideen!

Heldigvis blev det ikke nødvendigt 🙂

Jeg mangler lidt omkring sengen og skal have fundet nogle sengeborde, da de hylder jeg havde tænkt skulle bruges som sengeborde, ikke kan blive sat op… Der må nemlig lige pludselig ikke blive skruet noget op på de nye, fine vægge – hrmpf. Men jeg er nødt til at holde mig gode venner med tømreren, for jeg mangler også at få lavet et sengegærde – og jeg har selvfølgelig nogen ideer, som jeg bare lige skal have ham til at udføre 🙂

ENGLISH: Here is a little sneak peak from my new bedroom – press “translate” in the top menu to read the text in English.

Tapet på soveværelset?

soveværelse inspiration tapet - www.vangelyst.dk

Vi (læs: Ulrik) er i gang med at renovere vores første sal, hvor vi har soveværelse og 3 værelser. Til at starte med spurgte Ulrik om han ikke skulle sætte vores soveværelse i stand med nyt filt, maling og gulvtæppe. Det blev jeg da lidt overrasket over han lige havde energi til – men var selvfølgelig straks med på ideen. Senere gik det op for mig at det mest var fordi han ville udvide soveværelset ind under skunken, så han kunne have plads til sin racercykel. På soveværelset.

Men nå – hvis jeg fik nyt soveværelse kunne jeg godt leve med en racercykel i fodenden 🙂 Noget for noget.

Da værelset var ved at være færdigt blev Magnus dog så vild med det nye look, at han fik os overtalt til at bytte værelse med ham.

Så måtte Ulrik på den igen – men en god måde at få et værelse mere sat i stand på 🙂 Og det var IKKE engang min idé.

Nu er soveværelset så småt ved at være klar til at blive malet og jeg har en idé om at der skal noget tapet på endevægen, som ligger i gavlen af huset og som sengen skal stå op af. Væggene i siderne er skråvægge, så de skal bare være hvide.

soveværelse stribet tapet - www.vangelyst.dk

Men jeg synes godt nok det er svært at vælge tapet… skal det være stribet?

soveværelse mønstret tapet - www.vangelyst.dk

– eller mønstret? – men hvad nu hvis jeg bliver træt af det om et par måneder? Tapet er jo ikke ligefrem billigt…

Jeg må vist hellere ud og se på noget tapet i virkeligheden – men hvis der er nogen af jer der har gode ideer eller erfaringer må I meget gerne dele dem med mig.

Billederne er fundet på Pinterest. Billede 1 HER, HER og HER. Billede 2 med stribet tapet HER og HER. Billede 3 med det mønstrede tapet HER, HER og HER

På Pinterest har jeg også lavet en opslagstavle med inspiration til soveværelse. Se med hvis du har lyst.