Sund æblekage

Opskrift på sund æblekage - www.vangelyst.dk

I dag har vi bare slappet af… Alma har været til forbold indendørs for første gang og scorede 3 mål! Ulrik og drengene har været ude og se Magnus hold spille, men han var ikke selv med, da han er skadet. Jeg har været ude at cykle en tur ned til en af naboerne som skal på ferie – så jeg skulle lige instrueres i pasning af høns, ænder, gæs, køer, heste og et par katte 🙂

I eftermiddags synes jeg vi trængte til lidt sødt, men samtidig prøver vi lige at holde igen med sukker, hvidt brød og andre usunde sager. Tror jeg fik min dosis af hvidt brød og pasta, da vi var i Rom sidste weekend!

Jeg lavede derfor en lidt alternativ og forholdsvis sund æblekage – i hvert fald noget sundere end gammeldags æblekage som vi ellers alle er vild med.

Opskrift på sund og nem æblekage:

5 æbler
200 g havregryn
2 spsk. kokosolie
1 spsk honning
kanel
kakao
vanille
Skyr (som tilbehør)

opskrift sund æblekage - www.vangelyst.dk

Kernehuset fjernes i æblerne og de skæres i tern og fordeles i et smurt fad og drysses med kanel.

Kokosolie og honning smeltes på en pande og havregryn tilsættes. Drys lidt vanille og kakaopulver hen over og vend det på på panden til olie og honning er godt fordelt.

Blandingen hældes over æblerne og det sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min.

Opskrift på sund kage - www.vangelyst.dk

Til sidst dryssede jeg lidt mere kakaopulver over kagen – og så er den klar til servering.

Havregrynene kan godt være lidt tørre, så det er godt med skyr eller creme fraice til. Vi fik Cheasy Skyr med vanille til kagen – og det smagte rigtig godt.

æblekage med havregryn og skyr - www.vangelyst.dk

Sund og meget nem æblekage på under en halv time 🙂

Paleo æblekage // apple cake

Paleo sund æblekage

Når man er i sommerhus og ikke har så mange ingredienser til rådighed, må man jo bruge det man har…

Så da vi i starten af ugen fik lyst til æblekage, mens vi var i sommerhus, måtte jeg forsøge mig med en lidt alternativ udgave.

Resultatet blev faktisk ret godt, og hele familien spiste så meget af den, at der ikke var mere tilbage, da vi var færdige med at få kaffe…

Opskriften på vores summerhus-æblekage får du her:

4 æbler
1 dl vand
1 spsk honning
1 tsk kanel
(lidt vanille ville også være godt)

60 g mandler
60 g hasselnødder
1 tsk olie
1 tsk honning

Æblerne skrælles og skæres i tern. De koges i 1 dl. vand med honning og kanel til de er møre.

Imens smuttes mandlerne og herefter hakkes de sammen med hasselnødder. Nøddeblandingen hældes på en pande, hvor de brunes i lidt olie og honning.

Paleo sund æblekage

Til sidst lægges æblemassen i et fad eller en skål og nødderne hældes ovenpå – og så er æblekagen klar. Det er da hurtigt og enkelt! – og endda lidt sundt 🙂

Paleo sund æblekage

Vi spiste æblekagen med lidt creme fraice oven på – selv om det ikke er helt paleo, men en gang imellem skal man huske at nyde det – og jeg synes der hører creme fraiche til æblekage 🙂

ENGLISH: recipe for simple and nice apple cake that I made in our summerhouse where we did not have many ingredients.

Peel 4 apples and cut them into cubes. Boil the apples in a bit of water with 1 tbsp honey and 1 tsp cinnamon until it’s tender.

Meanwhile you pop the almonds and then chop them together with the hazelnuts. Put the nuts on a frying pan and brown them in some oil and honey. Enjoy with a bit of creme fraiche. Nice and easy 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst