Borås Tapeter – opfølgning

Valg af tapet - www.vangelyst.dk

Vi har endelig besluttet os for tapetet til soveværelset efter lang tids overvejelse og mange flotte prøver fra Borås Tapeter. Det bliver STRIBET 🙂

Alma har også været meget interesseret og set på tapet til hendes værelse.

Valg af Borås tapet -  www.vangelyst.dk

Borås wallpaper collected memories camille - www.vangelyst.dk

Jeg har tidligere fortalt hvor let og smart det var at bestille prøver ved Borås Tapeter – men syntes lige jeg ville lave en opfølgning på bestillingen… det var nemlig ikke nemt!

Det viste sig nemlig at selve tapetrullerne ikke kunne købes på deres hjemmeside – men kun via deres forhandlere forskellige lande. I DK forhandles Borås Tapeter af Beckers, men den butik jeg gik ind i kendte ikke til mærket og var ikke særlig interesserede i at hjælpe. Ved Jotun, som er den anden forhandler, fik jeg ar vide at den nærmeste butik på i Åbenrå… Heldigvis fandt jeg en svensk netbutik, der hedder Tapetkompaniet.se, hvor jeg kunne bestille – det gik også godt og hurtigt – men lidt pebret i fragt.

Borås wallpaper collected memories - www.vangelyst.dk

Lille mis - www.vangelyst.dk

Det er ellers rigtig ærgerligt at det er så besværligt at få fat på – for Borås Tapeter er noget af det lækreste jeg har set og deres mønstre, farver og design passer lige til min smag 🙂

Vi er også gået i gang med at sætte op – og det er rigtig nemt at arbejde med. Jeg har valgt den stribede tapet i noget der kaldes “easy up” som er en non-woven tapet, hvilket betyder at man bare kan stryge limen direkte på væggen. Noget nemmere end før i tiden.

Desværre gik Ulrik ned med en gang “mande-influenza” midt i det hele – og så var der ikke andet at gøre end at indstille arbejdet. Lige med det samme. Han er heldigvis blevet frisk igen, så forhåbentlig bliver vi færdige i weekenden 🙂

Tapet på soveværelset?

soveværelse inspiration tapet - www.vangelyst.dk

Vi (læs: Ulrik) er i gang med at renovere vores første sal, hvor vi har soveværelse og 3 værelser. Til at starte med spurgte Ulrik om han ikke skulle sætte vores soveværelse i stand med nyt filt, maling og gulvtæppe. Det blev jeg da lidt overrasket over han lige havde energi til – men var selvfølgelig straks med på ideen. Senere gik det op for mig at det mest var fordi han ville udvide soveværelset ind under skunken, så han kunne have plads til sin racercykel. På soveværelset.

Men nå – hvis jeg fik nyt soveværelse kunne jeg godt leve med en racercykel i fodenden 🙂 Noget for noget.

Da værelset var ved at være færdigt blev Magnus dog så vild med det nye look, at han fik os overtalt til at bytte værelse med ham.

Så måtte Ulrik på den igen – men en god måde at få et værelse mere sat i stand på 🙂 Og det var IKKE engang min idé.

Nu er soveværelset så småt ved at være klar til at blive malet og jeg har en idé om at der skal noget tapet på endevægen, som ligger i gavlen af huset og som sengen skal stå op af. Væggene i siderne er skråvægge, så de skal bare være hvide.

soveværelse stribet tapet - www.vangelyst.dk

Men jeg synes godt nok det er svært at vælge tapet… skal det være stribet?

soveværelse mønstret tapet - www.vangelyst.dk

– eller mønstret? – men hvad nu hvis jeg bliver træt af det om et par måneder? Tapet er jo ikke ligefrem billigt…

Jeg må vist hellere ud og se på noget tapet i virkeligheden – men hvis der er nogen af jer der har gode ideer eller erfaringer må I meget gerne dele dem med mig.

Billederne er fundet på Pinterest. Billede 1 HER, HER og HER. Billede 2 med stribet tapet HER og HER. Billede 3 med det mønstrede tapet HER, HER og HER

På Pinterest har jeg også lavet en opslagstavle med inspiration til soveværelse. Se med hvis du har lyst.