Dem der følger med på bloggen ved sikkert, at vi startede med at lave nyt køkken allerede i sommers. Det har taget ret lang tid – vi (mest Ulrik) har lavet det hele selv med lidt hjælp fra venner og familie.
Det har været færdigt i noget tid – vi mangler kun en emhætte og lidt lister (gør man ikke altid det?) Men jeg har vist aldrig fået taget billeder og vist det færdige resultat på bloggen – så det kommer her.
Køkkenet vi har valgt hedder Bodbyn og er fra Ikea. Det passer rigtig godt til landstilen, som vi gerne ville have og med en stor emaljevask, der var til at betale sig fra. Alle hvidevarer har vi også købt i Ikea – undtagen altså lige emhætten, som vi mangler.
Selve rummet er smalt og aflangt med ikke mindre end 5 døre… så indretningen var en udfordring – uden så mange muligheder. Alligevel har jeg ændret flere ting og jeg synes resultatet er blevet rigtig godt.
På den ene langside har vi 3 stk. 60 cm underskabe med en bordlade på og vitrineskabe som står ned på bordpladen. Det fungerer næsten som en skænk eller buffet – og jeg er rigtig glad for resultatet, selvom jeg var meget i tvivl om hvordan det ville virke i rummet inden vi fik det sat op.
I bunden af køkkenet var der før et indhak, som vi ikke rigtig kunne bruge til noget. Det er nu blevet udnyttet med to ovne og et højskab (som man ikke kan se på billedet).
Bag ved højskabet er noget af muren skrå fra bagsiden af trappen til 1. sal, som går lige på den modsatte side. Det er nu blevet gemt inde i skabet, hvor de øverste hylder derfor ikke er så dybe.
Jeg nyder så meget, at der er skuffer over alt og at vi nu har fået en del mere plads.
Hvor er koekkenet flot Nina. Jeg er helt vild med alle skufferne, det er meget nemmere at komme til ting. Jeg har nydt at foelge med i jerees goeremaal i aarets loeb. Vi oensker jer alle en rigtig god Jul og et godt og lykkebringende 2016.
Knus fra Borge og Kirsten
Just lovely Nina – do enjoy cooking your Christmas meals in your beautiful space!! Have a very happy Christmas. Julie xx
Smukt. En glædelig jul til dig. Skønt med et nyt køkken – med den helt rigtige stil.
Tusind tak Maria – og glædelig jul til dig også.
Det ser godt nok flot og hyggeligt ud. Til lykke med resultatet!
Du og dine ønskes alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Mange tak Ole – og i lige måde!
Hvor er det en dejligt køkken i har fået lavet. Så fint og lyst.
Så fik jeg købt bladet og læst artiklen. Hvor var det en flot artikel og mange skønne stemningsfulde billeder.
Julehilsen Anette
Tusind tak Anette 🙂
Utroligt flot og stilrent!
Rigtig glædelig jul ♥
Mange tak Birgitte – og glædelig jul til dig også 🙂
Tror jeg er noget bagefter med at tjekke blogge 😉 Køkkenet ser jo vanvittig flot ud!! Glæder mig til at se det IRL 🙂
Sikke et flot køkken, præcis den stil jeg leder efter. Jeg drister mig til at spørge, hvad prisen blev hos ikea? Og om i er tilfredse med hårde-hvidevarerne.
Hej Lasse,
Vi er rigtig glade for vores Ikea køkken – det er blevet lige som jeg drømte om. Jeg er meget glad for at vi valgte Ikea, selvom jeg var lidt i tvivl inden, hvor jeg tænkte om kvaliteten mon var god nok.
Vi gav omkring 32.000 kr. for selve køkkenet uden bordplade, vask, armatur og hvidevarer. Vi købte udelukkende IKEAs hvidevarer: stort køleskab, kogeplade, emhætte, opvasker og 2 ovne. Vi er også tilfredse med hvidevarerne – Ikea har haft et generelt problem med den model af opvaskemaskine vi købte, men de sendte en servicemand ud og det er ikke noget vi har mærket til. Der var også en fejl på den ene bordplade som vi reklamerede over – men den blev også byttet uden problemer (de sendte bare en ny). Så jeg vil gerne anbefale Ikea køkken til andre – især hvis man gerne vil have en god kvalitet til en fornuftig pris 🙂 Desuden er der 5 års garanti på hvidevarer og 25 års garanti på køkkenfronter, stel, skuffer, hængsler – så det kan ikke gå helt galt 🙂
Håber mit svar kan hjælpe dig til at træffe en beslutning – du er meget velkommen til at skrive igen hvis du har flere spørgsmål.
Hilsen Nina
Hej Nina. Er fronterne hvide eller råhvide ?
Hilsen Kirsten
Undskyld mit sene svar – din besked havde gemt sig. Fronterne er ikke krid hvide – så man ville måske godt kunne kalde den råhvide. Men de er ikke flødefarvede? mvh Nina